Reformationen der gik i stå

Er der fortsat behov for at reformere den kristne kirke?

Kristne er enige om, at Jesus Kristus er de kristnes forbillede, som vi må afspejle igennem en vedvarende reformation og fornyelse. Men når det gælder Bibelen og kirkens plads i samfundet, er meningerne ofte delte. Nogle tænker, at den kristne lære ikke er så vigtig, og man er parat til at indgå kompromisser og underskrive fælleserklæringer. Glemt er ofte de åndelige kampe, som både de store og de mindre kendte reformatorer kæmpede, da de søgte at reformere middelalderens kirke styret af Rom.

Vedvarende reformation efterlyses

I kontrast til romerkirkens lære genså Luther, at mennesket ikke frelses ved gerninger, men af nåde alene ved tro – heller ikke ved tro og gerninger. Derfor kæmpede Luther indædt kampen mod kirkens praksis, at man kunne købe sig aflad ved at skrifte sine synder foran præsten, som på Guds vegne pålagde en straf ved f.eks.  fremsigelsen af bønner, pilgrimsrejser, velgørenhedsgerninger eller andet.

Både pave Johannes Paul II og pave Frans erklærede henholdsvis jubilæumsårene  2000 og 2016 som aflads år, hvis man opfyldte visse betingelser. Tanken om at købe sig aflad er derfor stadig en integreret del af den katolske kirke.

I Luthers forståelse og ifølge Bibelen er der kun én, der kan give ”aflad“, og det er Kristus, som døde og opstod for os. Hverken pave, biskop eller præst har den beføjelse. Heller ikke idéen om Maria eller helgener som mellemmænd mellem Gud og mennesker. Adgangen til Guds nåde er fri for hvert menneske.

Reformationens nøglesandhed kompromitteret

Det Lutherske Verdensforbund og den katolske Kirke underskrev i 1999 ”Fælleserklæringen om retfærdiggørelseslæren“ – reformationens nøglesandhed. I ”fælleserklæringen” anerkendte man, at bodssakramentet og dermed gerningsaspektet i frelsen igen blev inkluderet. Måske er det derfor, at lutheranerne ikke protesterede højlydt, da pave Frans udråbte 2016 som et ”helligt år“ eller et ”barmhjertighedens år“, året før lutheranernes fejring af 500-året for Reformationen.

Endelig kan man rejse andre spørgsmål f.eks. om kirkesyn, dåben, hviledagen, adskillelse af kirke og stat, læren om den udødelige sjæl/helvede og flere endnu. Her kom Reformationens store mænd ikke i mål.

Dette korte, men meget relevante, introduktionskursus udforsker spørgsmålet, om der fortsat er behov for at reformere den kristne kirke?